I Danmark bliver det rigtig mørkt når det er vinter, og for mange betyder det mindre energi, dårligt humør og i nogle tilfælde egentlige vinterdepressioner. Det er dokumenteret at massage kan give humøret et løft. Men kan det virkelig afhjælpe vinterdepression? I denne artikel opsummeres den videnskab, der er lavet på området.
Kan det virkelig passe at massage kan hjælpe på vinterdepression? Det korte svar er faktisk ja! Men før der forklares hvordan massage virker mod vinterdepression, så lad os lige få afklaret hvad en vinterdepression er. Vinterdepression er en tilstand, som kan indfinde sig hos nogle mennesker om vinteren, hvor det her i Danmark bliver meget mørkt og koldt i vintermånederne. Vinterdepression er kendetegnet ved nogle af de samme symptomer, som man ser ved en klinisk depression. Disse er typisk:
● Manglende energi
● Man sover mere
● Dårligere humør
● Ændring i appetit – man er enten mere eller mindre sulten
● Man tager på eller taber sig
● Mindre lyst til at se andre mennesker
● Mindre lyst til træning og fysisk aktivitet
● Mindre lyst til sex
Det ærgerlige er, at der ofte kan blive tale om en ond cirkel, når først vinterdepressionen
begynder at bide sig fast. Når først du føler dig mere træt, så kommer du ikke afsted til træning,
og grundet manglende energi spiser du eksempelvis flere søde sager. Det gør at du bliver
endnu mere træt og nedtrykt, og sådan kan det blive ved indtil man næsten ikke orker at komme
ud af sengen om morgenen.
Hvordan virker massage mod vinterdepression?
Det er efterhånden rigtig godt dokumenteret, at massage virker godt mod depression og angst.
Faktisk viser undersøgelser, at massagebehandlinger virker lige så godt som samtale hos en
psykolog eller psykoterapeut, når det kommer til depression.
Det er dokummenteret, at personer, der deprimerede har et forhøjet niveau af hormonet kortisol,
der kort sagt er et stress-hormon. Kortisol hjælper os til at flygte eller kæmpe, når dette er
nødvendigt, men cortisol er meget ubehageligt at få ophobet i kroppen. Undersøgelser har
samtidig vist, at massage har en dæmpende effekt på kortisol i kroppen. Massage kan
simpelthen dæmpe følelsen af stress i kroppen.
Samtidig er det bevist, at massage forøger serotonin- og dopamin-niveauerne i kroppen. Disse
hormoner er såkaldte glædeshormoner, der bidrager til en følelse af glæde og velvære – noget
som føles rigtig godt når humøret er i bund.
Hvor ofte bør man få massage, hvis man har vinterdepression?
Det ville jo være fantastisk, hvis du kunne få én massage-behandling og den kunne skærme dig
mod dårligt humør hele vinteren. Sådan er det dog desværre ikke. Eksperter mener, at det er en
fin målsætning af få en massage om måneden, og at det kan være med til at forebygge
vinterdepression. Hvis du allerede har fået opbygget sig en mere seriøst vinterdepression skal
man helt op og have 2-3 behandlinger om ugen, før det vil virke efter hensigten. Hvis du i
længere tid har følt dig helt modløs og ulykkelig skal du naturligvis først søge læge!
Det er vigtigt, at huske, at kontinuerlige behandlinger er et nøgleord, hvis effekten skal være
varig.
Hvis du har lyst til at komme i gang med et behandlingsforløb, så kan du booke med det samme
hos en af vores dygtige behandlere her: https://kaatsumassage.onlinebooq.dk/
Bedste hilsner,
Nicoline fra Kaatsu Massage
Læs mere om videnskablige undersøgelser her:
https://www.researchgate.net/publication/42973801_Treatment_Effects_of_Massage_Therapy_i
n_Depressed_People_A_Meta-Analysis