Hvis du kan nikke genkendende til gentagende smerter i baglåret, lige der hvor låret fæstner på ballen, og smerten står i vejen for din træning, så har du højst sandsynligt fået den overbelastning, som kaldes: High Hamstring Tendinopathy. Det er en overbelastningform, som netop giver disse smerter i baglåret lige under ballen.
Baglårene kan beskrives bedst som lange muskler, der starter fra knoglerne på bækkenet og bliver til sener der hæfter i knæhaserne. Her kan du se en kort video, der forklarer hvordan baglåret anatomisk er sammensat, og hvorfor der oftest opstår skader:
Hvorfor opstår overbelastningen af baglåret?
Musklerne i baglåret er en gruppe af muskler, som vi bruger rigtig meget f.eks. når vi løber – muskulaturen hjælper til at bøjer knæet og hjælper muskulaturen i hoften til at vi kan skyde hoften frem, så benet også bliver “skudt” fremad. Det er altså særligt her, at en overbelastning finder sted, og overbelastningen af baglåret opstår oftest over længere tid, hvor musklerne tilsidst bliver for stramme. Det er altså en skade, der er sket over tid, hvor resultatet bliver at bindevævet snører sig sammen, så der kommer en betændelsestilstand i området. Dette gør, at der begynder at dannes arvæv, som igen gør, at området bliver hårdt og stramt. Man kan beskrive det lidt ligesom en svamp, hvis funktion er at kunne klemmes sammen og udvide sig igen. Hvis man netop tager svampen som sammenligning med en muskel, kan en overbelastning beskrives som at svampen bliver klemt halvt og derefter viklet ind i plastfolie og dermed mister den sin fleksibilitet – den bliver stram.
Man skal derfor have løsnet musklen igen, før den kan blive god som ny. Du kan booke en tid hos en af vores dygtige massører her
Hvad er symptomerne på, at jeg har fået en skade?
Det er ofte ved løb, at man mærker smerter. Dog er der også mange, der fortæller, at de oplever ømhed og decideret smerte i siddende stilling. Grunden til det er, at der kommer et tryk på siddeknoglen. Trykket gør ondt, fordi man “sidder” på den betændelsestilstand, der opstår som et resultat af overbelastingen. Forskning viser, at særligt to ting viser, om man har en overbelastning. Hvis det gør ondt, når du gør følgende, har du højst sandsynligt en skade:
- Et stående baglårsstræk
- Et liggende baglårsstræk enten ved hjælp fra en anden person eller et udstyr som reb el.lign.
Dog er det en rigtig god ide, at opsøge læge som kan give dig et klart svar f.eks. ved at tilbyde en MRI scanning.
Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?
Ømhed og smerter i baglåret kan også være et resultat af, at noget af muskulaturen er revet over – men en sådan skade er oftest opstået akut. Dvs. hvis du helt præcist kan beskrive, hvornår skaden er sket, er det højst sandsynligt en overrivning. Denne form for belastning skal undersøges, da en mindre overrivning “blot” skal behandles som normal overbelastning, men hvis der er sket en overrivning på 40% eller mere skal der næsten altid en operation til. Så det er altid en god idé at søge læge, som kan hjælpe med at stille en præcis diagnose.
Hvad kan jeg selv gøre?
Når man skal finde ud af, hvorfor man har overbelastet sine baglår, er det en god idé at starte med at se på, om man f.eks. har nogle skævheder i kroppen, der kan gøre at man øger belastningen på baglårene. F.eks. har studier vist at personer med skævhed i bækkenet ofte oplever ømhed og smerter i baglåret. Men også svækkede ballemuskler eller svage nedre mavemuskler kan give en ubalance i kroppen, som gør, at der er en øget risiko for at få denne overbelastning af baglårene.
Derfor er det en god idé at blive tilset af en fysioterapeut, som kan klarlægge om én eller flere af disse enten skævheder eller svækkelser er årsagen til dine smerter. Grunden til at det er en god idé, at man for klarlagt årsagen helt præcist er, at man derefter kan inkorporerer styrketræning af f.eks. mavemuskler eller ballemuskler i genoptræningen eller få rettet et muligt skævt bækken op. Hvis man gør det, vil der være en langt højere succesrate for genoptræningen.
Du kan booke en tid hos en af vores dygtige fysioterapeuter her – vil vi meget gerne hjælpe dig.
Hvorfor er massage så god en behandlingsform?
Forskning peger på at massage er DET bedste behandlingsmiddel, når man har for stramme muskler. Før i tiden snakkede man også om udstrækninger, men det er bestemt ikke en god idé at udstrække for stramme muskler, da det kan resultere i overrivninger, og dermed kan forværre tilstanden. Grunden til at den dybdegående massage er så effektiv, er, at man gennem massagen går ind og løsner op i muskulaturen, så “svampen” kan få sin fleksibilitet igen – det er netop denne frigørelse af muskulaturen, som gør at massage er så effektivt.