Iskias-smerter er en betegnelse for de smerter, som opstår, når iskiasnerven sidder i klemme eller bliver trykket. Smerten føles ofte strålende og kan være ret stærk både fra lænd, balle og baglår. Heldigvis kan både massage og strækøvelser afhjælpe smerterne.
Oplever du strålende smerter i lænd, balle og baglår? Så kan det være, at din iskiasnerve har sat sig i klemme. Det kan ske, hvis du f.eks. er gravid eller hvis du har bevæget dig på en måde, som er uvant for din krop. Iskiasnerven er en stor, og lang nerve, der løber hele vejen fra din lænd, hele vejen igennem dit ben og ned til foden. Derfor kan det føles meget smertefuldt og ubehageligt, når den sætter sig i klemme. Man kan have svært ved at gå og bevæge sig normalt. Heldigvis er der dog ingen grund til panik. I de allerfleste tilfælde vil nerven løsne sig af sig selv efter et stykke tid.
Hvad er årsagen til at iskiasnerven gør ondt?
Iskiasnerven er en ret stor nerve, der på det tykkeste sted er på tykkelse med en en finger. Da
den er lang er der mange steder, hvor den kan komme i klemme eller blive generet. Det sker
meget hyppigt, at nerven kommer i klemme nederst i ryggen – omkring bækkenet, så det er her
de fleste får ondt. En typisk årsag til iskiassmerter er, at ballenmusklen bliver overbelastet. Når
muskulaturen omkring ballen bliver overbelastet, bliver musklen stram, og det kan trække i
lænden og bækkenet på en måde, så iskiasnerven bliver generet.
Hvordan kommer jeg af med smerter fra iskiasnerven?
Massage kan være rigtig effektivt mod iskiassmerter. Ved at massere lænden og ballernes
muskler kan man ofte løsne rigtig godt op for det tryk der ligger på iskiasnerven, og det vil ofte
føles som en kæmpe lettelse. Dog skal man være opmærksom på, at smerterne godt kan
komme tilbage. Derfor vil det ofte være mest effektivt at behandle iskiassmerte over nogle
gange.
Hvis du ønsker at få øjeblikkelig lindring af dine smerter fra iskiasnerven, så book en tid hos en
af vores dygtige behandlere her. Hos Kaatsu Massage & Fysioterapi kan du altid få en ledig tid
indenfor 2 dage: Book her
Bedste hilsner
Kaatsu Massage