Oplever du smerter i armen som følge af stillesiddende arbejde ved en computer? Så kan det være, at du som rigtig mange andre danskere har, det man betegner som “musearm”.
Musearm har ikke én forklaring og er ikke som sådan en diagnose, men det er en fællesbetegnelese for en række symptomer, der opstår som følge af arbejde ved en computer. Der har de seneste 20 år været en kæmpe stigning i danskere, der lider af musearm. Faktisk lider op til 35% der primært arbejder foran en computer af musearm! Det hænger sammen med at flere og flere arbejdere længere og længere foran computeren, og at man derfor overbelaster en eller flere muskler i armen. Derved kan man få en permanent betændelsestilstand i armen, som kan være meget hæmmende for bevægelse i armen og også smertefuldt.
Hvordan føles en musearm?
- Følelse af mistet styrke i arm og hånd
- Følelse af en overbelastet arm eller hånd
- Følelse af at være stiv i skulderled, håndled og/eller albueled
- Arm eller hånd, der føles som om de sover
- Følelse af at være øm i underarm og hånd
- Smerter i håndled, nakke eller skulder
Musearm opstår fordi man arbejder med hænderne og armene i positioner, der egentlig er unaturlige for kroppen – f.eks. er de løftede hænder, når man sidder og skriver i mange timer på et tastatur en belastning for håndleddet. Hvis denne belastning sker hver dag i flere timer – altså over længere tid – så vil musklerne og nerverne i området blive påvirket. Dette kan gøre at nerver i armen kommer i klemme, og det vil give en følelse af ubehag i armen. Det kan f.eks. føles som om det snurrer i armen eller den sover. Det kan også være en følelse af smerte eller permanent ubehag. Musklerne omkring kan kompensere ved at spænde op, og det kan give yderligere smerter der forværrer tilstanden.
Musearm – hvordan kan du lindre det?
Hvis du har musearm er der heldigvis gode udsigter til at du kan få det til helt at forsvinde, hvis du griber ind tidligt!Her kan det være rigtig vigtigt at, at er opmærksom på at ændre på de arbejdsstillinger, der er årsag til at du får musearm.
Nogle af de ting du kan gøre for at udbedre musearm:
- Skaf bord og stol, der kan indstilles og køres op, så du kan få varieret din arbejdsstillinger i løbet af dagen
- Brug en ergonomisk musemåtte
- Lær tastaturgenveje i stedet for at klikke med mus
- Brug forskellige mus til computer i løbet af dagen, så håndstillingen varieres
- Prøv at begræns brugen af dobbeltklik
- Brug kroppen i løbet af dagen – kom op og gå og brug f.eks. trappe i stedet for elevator for at få lidt naturlig træning ind i løbet af dagen
Træningstips til musearm: I denne video gives nogle øvelser, som er særligt gode, hvis man lider af musearm:
Hvordan kan massage hjælpe på musearm?
Hvad betyder det egentlig at have musearm? Massage kan rigtig ofte være godt for dig, der lider af musearm. Når man laver en massagebehandling målrettet en musearm løsner man de spændte muskler, som er opstået fordi arm, hånd eller skulder er blevet overbelastet over tid. Når vores behandlere trykker på bestemte punkter på musklerne vil det hjælpe dem til at slappe af og slippe. Desuden kan teknikker fra sportsmassage, hvor man øver tilstrømningen af blod til vævet også være rigtig effektivt til at få betændelsestilstande til at gå væk – blod virker simpelthen rensende for væv og muskler. Vores behandlere vil også vise dig nogle øvelser, som er helt målrettet netop din tilstand, som du skal lave derhjemme. På den måde kan du selv forebygge dine musearm.