Det korte svar er ja. Som regel. En af de mest almindelige årsager til mavesmerter er forstoppelse, og at der er fanget luft i tyktarmen. Derfor vil massage som regel være effektivt, hvis du oplever følgende symptomer:
⦁ Forstoppelse
⦁ Oppustethed
⦁ Problemer med fordøjelsen
⦁ Mavepine som følge af stress
Det er dog meget vigtigt, at du noterer dig, at mave-massage ikke må gøre ondt. Hvis det gør ondt, skal massagen straks stoppes og du bør søge læge.
Massage på maven stimulerer tyktarmen
Når der gives en massage mod forstoppelse, lægger massøren sine hænder på din mave, og stimulerer tyktarmen. Tykramen går fra højre mod venstre i din mave og lægger tæt op af maveskindet. Mange tror, at man på den måde får “skubbet” den forstoppede afføring ud. Det er dog ikke det, der sker. Ved at massere tyktarmen, får massøren stimuleret den til at gå i gang med at arbejde. På den måde går processorne i gang i tarmen, og ved forstoppelse vil man ofte hurtigt få trang til at komme på toilettet i en fart. Det skal du selvfølgelig bare sige til din massør, for det er vigtigt, at du kommer af med din afføring hurtigst muligt, så du ikke får forstoppelse igen.
Hvis du lider af oppustethed, vil du også ligeledes opleve en trang til at skulle prutte, når maven masseres på den rigtige måde. Det kan godt virke lidt pinligt, men massøren ved jo heldigvis, at det er helt naturligt, og at det jo faktisk er det, der er meningen med massagen: at komme af med tarm-luft.
Samtidig kan du glæde dig over, at din mave efterfølgende vil virke fladere og slankere.
Vil du prøve at få masseret maven? Så book din tid her