Springerknæ, jumpers knee eller det man på fagsprog kalder “patellae tendinopati” er en ret hyppig overbelastningslidelse indenfor sportsverdenen, Den har faktisk har sit navn fra det “spring”, som kendetegner de sportsgrene, hvor udøverne oftest mærker til overbelastningen, fordi der springes meget. Det er f.eks. i basketball, volleyball, gymnastik og håndbold, men det er dog også en lidelse, der er set i sportsgrene som, løb, cykling og triathlon. Når man siger, at det er en ret hyppig lidelse, er det fordi at f.eks. 40% af alle volleyballspillere har haft lidelsen.

Grunden til at den har fået navnet patellae tendinopati er, at patella er navnet på den sene, som der er sket en betændelsestilstand i, og tendinopati betyder, at der er noget galt med senen.

Her kan du se et billede af, lige præcis hvor tilstanden sidder:

Hvorfor opstår et springerknæ?

Et springerknæ opstår, fordi der er sket en overbelastning af den sene, som du kan se på billedet ovenfor. Det er altså en betændelsestilstand i patellasenen eller det, der også kaldes for knæskalssenen. Det er en stor sene, som forbinder den store knæ-strækkemuskel, som løber langs vores forside af låret, med knæskallen. Det vil sige, at den store muskel fæstner på den øverste del af knæskallen ved hjælpe af denne sene, som så også fæstner fra den nederste del af knæskallen og slutter midt på skinnebenet.

Det er altså en betændelsestilstand, der opstår ved overbelastning af patellasenen, når man hopper eller springer meget. Netop ved afsæt og landing efter et spring er det næsten kun dette område, der belastes og derfor er der stor risiko for, at der opstår som overrivninger på senens yderste kant. Når der sker disse små overrivninger, øges blodtilførslen og der vil opstå en betændelsestilstand i området. Overrivningerne kan medfører at der dannes arvæv, som ikke er lige så elastisk som det oprindelige væv, derfor bliver senen ikke lige så smidig, og risikoen for endnu en overbelastning øges.

Hvilke symptomer er der – hvor gør det ondt?

Symptomerne kan have to scenarier (som vi ofte ser det med overbelastningsskader):

• Du mærker straks efter et hop, et spring eller en hård træning en smerte lige under knæskallen
• Smerten kommer snigende efter adskillige træningssessioner – det udvikler sig over tid

Det er en smerte, der starter ved knæstrækkersenens hæftning på den nederste del af knæskallen, og hele vejen ned til den øverste del af skinnebenet, hvor den hæfter på muskulaturen. Mange fortæller, at de i starten kun mærkede smerten i et lille område lige der hvor knæskallen “slutter” og skinnebenet begynder – altså i den øverste del af senen som hæfter på den nederste del af knæskallen. Hvis tilstanden ikke bliver slået ned, beskrives smerten, som noget der tiltager både i styrke og omfang. Nu er det både en mere intens smerte, men det gør også ondt i større dele af senen hele vejen ned til ca. midt på skinnebenet. Smerterne vil blive værre af at hoppe, springe og løbe. Nogle fortæller også at det at gå på trapper, køre bil og bare sidde med knæet bøjet i længere tid volder store problemer.

Er der noget, som jeg skal være særligt opmærksom på?

Hvis du oplever denne form for smerte, er det rigtig vigtigt, at du lytter til kroppens signaler, og indstiller din træning eller får lagt dit træningsprogram om. Smerterne og dermed tilstanden vil kun forværres, hvis man fortsætter ufortrødent med sin træning, og ikke holder det i ro, og starter et genoptræningsprogram.
Derfor er det også en rigtig god idé at søge læge, som kan stille den rette diagnose, og dermed kan du have et langt stærkere udgangspunkt for at tilpasse din genoptræning.
Hvis man ikke tager det alvorligt, kan tilstanden blive rigtig slem, og det kan tage op til 2 år, at blive smertefri, hvor prognosen ellers ligger på omkring 2-3 måneder. Derfor er det meget vigtigt, at tage det seriøst, når smerten melder sig, fordi hvis det får lov til at udvikle sig til en alvorlig tilstand, er der flere topidrætsfolk, der ikke kan vende tilbage til deres idræt pga. tilstandens omfang.
Men hvis man er rigtig hurtig til at opfange kroppens signaler om, at der er inflammation i området og søger hjælp til genoptræningen, kan man mindske helingsperioden betydeligt.

Vi står altid klar til at hjælpe dig – du kan booke en tid hos en af vores dygtige behandlere her.

Hvad kan jeg selv gøre, for at få det bedre?

Det er rigtig vigtigt, at du stopper med den træning, der fører til smerter – så stop med de øvelser / træningspas der fremprovokerer smerterne. Dernæst skal der hvile til og brug af is til at dæmpe smerten. Mange har også god virkning af medicin, som hæmmer inflammationen – her skal du rådfører dig med din læge. Nogle læger bruger stadig kortisonindsprøjtninger, som lægges rundt om senen – men det er en meget diskuteret og omstridt behandlingsform, som ikke har en dokumenteret effekt.
Derfor er det bedste du kan gøre, at hvile området, isbehandle i starten og dernæst hurtigt begynde genoptræningen, så man ikke når at svække senens styrke. Træningsprogrammet skal indeholde nogle helt centrale elementer:

• Det skal være øvelser der bøjer og strækker knæled og ankelled, men uden at man bøjer og strækker det til ydergrænsen af, hvad man kan
• Når man laver bevægelserne, skal de derfor kun udføres i det man kalder det midterste bevægområde, altså man må hverken overstrække eller overbøje knæleddet – øvelserne skal ligge imellem yderpositionerne
• Den muskeltræning man laver, skal foregå i et meget roligt tempo
• De øvelser som man får af fysioterapeuten skal ideelt set laves 3 gange om ugen

Du kan se en rigtig god video af, hvorfor tilstanden opstår og nogle eksempler på genoptræningsøvelser her:

Hvorfor er fysioterapi- og massagebehandling en god idé?

En fysioterapeut ved hvordan kroppen hænger sammen, og kan derfor ud fra din sygehistorie sammensætte et genoptræningsprogram, der passer til lige netop dig og din situation. Derudover har erfaringer og studier vist, at en kombination af fysioterapi og massage har en rigtig god effekt på helingsprocessen, så man kommer så hurtigt som muligt op på det niveau, som man var på før skaden skete. For at sige det med andre ord, går fysioterapien ind og viser dig netop, hvilke øvelser der er allerbedst for dig i din situation, mens massagen hjælper genoptræningen på vej, så muskler og sener bliver så bløde og smidige som overhovedet muligt, og derved opnår den bedste forudsætning for at hele hurtigere.
Vi vil med glæde hjælpe dig af med dine smerter, og her kan du læse mere om vores fysioterapi.